søndag den 7. oktober 2012

Det er blevet efterår.....

Så er det blevet efterår, det er helt sikkert. Vi tændte nemlig op i brændeovnen i dag - det giver ganske særlig stemning, nar man begynder at tænde op i brændeovnen efter en lang sommerpause. Der har været lagt op til rigtig søndagshygge med lidt veninde-eftermiddags-kaffe, besøg af svigerforældrene og ikke mindst en masse arbejde med min hjemmeside www.kreariet.dk.
Siden har eksisteret længe som en slags showroom. Nu er det på tide at gøre alvor af tanken om at lave den om til en webshop. Der er en masse arbejde i det, så der bliver lagt nogle timer i projektet i øjeblikket.
Da gæsterne var gået kom jeg i tanke om mit henlagte strikkeprojekt. Godt gemt bag sofaen lå det i en pose. Har arbejdet på det tørklæde i halvandet år. Nu er det vist på tide at gøre det færdigt, så det kan komme i brug. Skal på jagt efter nogle lækre knapper til tørklædet.

1 kommentar:

  1. Tak for i dag. Du har inspireret mig, så nu VIL jeg altså bare i gang med at kreere igen.

    SvarSlet